Liberalisering af spilmarkedet

Der har gennem mange år været vedvarende pres på den danske stat for at liberalisere spillemarkedet. Både udenlandske spilleselskaber og EU har presset Danmark, men presset er også kommet indefra.

Danske Spil har haft en faldende indtægt til trods for sit totale monopol på markedet. Dette har i næste led haft en uheldig effekt for de organisationer, som nyder godt af overskuddet fra spilleriet her i landet.

En af grundene til den faldende indtægt for Danske Spil har også været flere og flere besøg på ulovlige spillesider på nettet, så forbrugeren spiller her og ikke hos Danske Spil. Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes for myndighederne at stoppe denne ulovlige trafik på nettet.

SPIL TIL GAVN FOR HVEM

Overskuddet fra Danske Spils virksomhed går til en række forskellige formål. Flere forskellige organisationer får tilskud fra Danske Spil. Der er tale om organisationer som Dansk Ungdoms Fællesråd, Friluftsrådet, DIF, DGI, Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse og Danske Handicaporganisationer. Disse organisationer baserer en god del af deres virksomhed og aktiviteter på den økonomiske støtte, de modtager fra Danske Spil.

 En række af disse store modtagere af overskuddet fra Danske Spil har dannet et forum, som også holder møder med finansministeren og andre politiske instanser. Nedgangen i spilindtægter påvirker også de forskellige modtageres mulighed for at lave fortsatte aktiviteter for deres målgrupper. Herved kan de forskellige organisationer også sikre sig en fast andel af spilleindtægterne. På den måde er der sikret mere ro omkring, hvilket aktivitetsniveau de fremover kan opretholde.

Indtil videre er der enighed om, at spillovgivningen skal revideres fra januar 2012. Nogen former for spil vil kunne udbydes af bookmakere nemlig sportsspil så som tips, travspil og boksning for eksempel. De såkaldte tilfældighedsspil i stil med Lotto og skrabespil forbliver dog sandsynligvis på de danske myndigheders hænder.

Kilde: Danske Handicaporganisationer Nyhedsbrev og Pressemeddelelser SKAT.