Begyndelsen på liberaliseringen af casino og spil markedet

Da den danske stat i foråret 2009 meldte ud, at den ønskede at give udenlandske selskaber adgang til det danske marked, blev det også gjort klart, at det ville koste de udenlandske selskaber i licens såvel somi afgifter af deres indtægt til statskassen.

Naturligvis rejste der sig straks protester fra de udenlandske selskabers side. Alt for dyrt mente de.

Men hermed var protesterne langtfra forbi.

INDSKRÆNKNING AF SPILLEMULIGHEDERNE

For at hindre udenlandske selskaber, der ikke har betalt spillerlicens i Danmark i at udbyde deres spil på nettet, har den danske stat indført den såkaldte DNS-spærring. Dermed får selskaber uden licens ikke mulighed for at falbyde deres spil til danske internetbrugere. I praksis indføres en form for censur på nettet. De danske spillere kan simpelthen ikke komme ind på disse udenlandske spillesider.

Det er de danske teleselskaber, som skal indføre en sådan spærring og dermed censurere visse sider bort fra brugerne. Dette er selskaberne ikke særligt villige til. De ønsker ikke at skulle agere juridisk og udføre direkte lovgivningsmæssige tiltag. Den slags er en politiopgave.

Bankerne er også blevet involveret i hele sagen om liberalisering af spillemarkedet. De ønsker ikke at skulle spærre for overførsler af penge til diverse udenlandske spillekonti, fordi indehaverne af disse konti ikke har betalt licens og afgifter i Danmark.

Liberaliseringen af spillemarkedet nåede ikke at blive en realitet, før end endnu et problem stødte til.

I december 2010 protesterer ejerne af de fysiske kasinoer mod, at de skal betale mere end det dobbelte i afgift til staten, end de som udelukkende driver online kasinospil. Det hele ender med, at EU skal undersøge, om den danske afgiftslovgivning i forbindelse med spil er lovlig i henhold til gældende regler om statsstøtte i EU-landene.

En undersøgelse blev indledt, og dermed blev liberaliseringen af det danske spillemarked ikke til noget ved indgangen til 2011.